V.
We have thought it well to insert in the Appendix, the following notice from J. P. Laurent’s “Livet i Felten,”[151] relative to Mr. Bennett, so well known to almost every tourist and sportsman who has visited Christiania during the last twenty years; and to those of our readers who have chanced to linger in the quaint old rooms at 17, Store Strandgade, mentioned at page 52 of this work, the notice may probably have an additional interest.
“Til min store Sorg erfoer jeg her, at vor Engelskmand under mit Ophold i Kolding havde forladt Korpset og var dragen til Norge, som han pludselig havde faaet Lyst til at see. Da jeg anseer det meget uvist, om han atter faaer Lyst til at vende tilbage hertil, ved Udgangen af Vaabenstilstanden, og om han overhovedet nogensinde kommer tilbage til Danmark, baaber jeg ikke, at jeg begaaer en Indiskretionsfejl ved at navngive dette Menneske, der med saamegen Interesse personlig har fulgt vor Sag i over et halvt Aar. Da han paa Udrejsen bad Obersten om et maatte folge Korpset som civil Ledsager, naturligviis uden at staae i nogetsomhelst Forpligtelsesforhold til Korpset, tilbod han sig at assistere Lœgerne, og, efterat han var bleven Almindelig kjendt, kaldte Karlene ham ‘den Engelske Doktor.’ Han hed T. Bennett og Kaldte sig for Spög: Voluntary assistant to the medical officers of the Danish army. Inden han forlod Korpset var han afholdt af Alle paa Grund af sin godmodige Characteer og utrættelige Tjenstvillighed imod Alle. Ved Retiraden fra Nörre Maestrup efter det natlige Overfald laa en af vore Jægere syg i den Gaard, Fjenderne havde omringet, og var ganske sikkert bleven fangen, hvis ikke Bennett havde taget ham paa sin Ryg og slœbt afsted med ham, saalœnge han Kunde.—Paa Maeschen[152] (sic) vandrede han bestandig paa sin Fod, skjöndt man ikke vilde have nœgtet ham Plads paa Bagagevognene, og paa lœngere Toure tog han ofte Gevœret eller Tornystren fra de Trœtteste og bar det ufertrödent.—Naar det var, at vi laae i Bivouak, eller i lœngere Tid maatte staae opstillede paa et eller ander Sted uden at turde forlade samme, ilede Bennett stedse omkring og forskaffede, hvad han kunde, til at vedergvœge Obersten og Officererne med, og stedse bar han til det Öjemed et Par Flasker Viin i sin Tornyster. Man kunde vedblive at fortœlle mange lignende Exempler paa den Hengivenhed, hvormed han fölte sig knyttet til vort Korps, og den rastlöse Iver, hvormed han strœbte efter at tjene Alle, og vi vare Alle enige om, at han fortjente en offentlig Udemœrkelse.
“Den nœrmere Anledning til, at han fulgte med os, samt han noble Adfœrd i den Anledning fortjener ogsaa at omtales. Da Korpset forlod Kjöbenhavn, var det egentlig en Broder til en af de Frivillige, der önskede som Civil at ledsage os, i Begyndelsen rigtignok Kun til Roeskilde, men senere hile Felttoget med. Bennett troede at vœre den Frivilliges Familie nogen Forbindtlighed skyldig og skrev hjem til den, at naar den yngre Broder maatte gaae med, vilde han, Bennett, bestandig ledsage denne og fölge ham hjem, naar han selv vilde. Og da den yngre Broder forlod Korpset i Ejstrup i Begyndelsen af Juli Maaned, ledsagede Bennett ham ganske rigtigen til Kjöbenhavn, og blev i den Anledning forsynet med en sœrdeles smigrende Skrivelse fra vor Oberst. Men neppe var Bennett kommen til Kjöbenhavn, förend han uopfordret löb omkring til Officierernes Familier og bragte Hilsener fra Mœnd og Slœgtninge, og derpaa vendte han tilbage til Armeen og bragte os en Deel personlige Hilsener fra Hjemmet. Inden han blev mere bekjendt, paadrog han sig flere Ubehageligheder. Paa Als blev han antagen for en Spion, og i Haderslev vilde Politiet absolut arrestere ham som Friskaremand til Engelskmandens store Fornöjelse. Selv Karlene ansaae dette lange Menneske med stort, rödligt Skjœg og hvidt Halstörklœde for en förloben tydsk Haandvœrkssvend og holdt Öje med ham paa Marschen, indtil, de lœrte ham bedre at Kjende.—Endelig bör jeg ogsaa ömtale, at han er Forfatter af de engelske Vers og Krirgssange, som i afvigte Sommer fandtes indrykkede i den Berlingske Tidende.”