IX. HUNFERTH OBJECTS TO BEÓWULF.

Ûnferð maðelode, Ecglâfes bearn,

þe ät fôtum sät freán Scyldinga;

onband beadu-rûne (wäs him Beówulfes sîð,

môdges mere-faran, micel äf-þunca,

forþon þe he ne ûðe, þät ænig ôðer man

æfre mærða þon mâ middan-geardes

gehêdde under heofenum þonne he sylfa):

"Eart þu se Beówulf, se þe wið Brecan wunne,

"on sîdne sæ ymb sund flite,

"þær git for wlence wada cunnedon

"and for dol-gilpe on deóp wäter

"aldrum nêðdon? Ne inc ænig mon,

"ne leóf ne lâð, beleán mihte

"sorh-fullne sîð; þâ git on sund reón,

"þær git eágor-streám earmum þehton,

"mæton mere-stræta, mundum brugdon,

"glidon ofer gâr-secg; geofon ýðum weól,

"wintres wylme. Git on wäteres æht

"seofon niht swuncon; he þe ät sunde oferflât,

"häfde mâre mägen. Þâ hine on morgen-tîd

"on Heaðo-ræmas holm up ätbär,

"þonon he gesôhte swæsne êðel

"leóf his leódum lond Brondinga,

"freoðo-burh fägere, þær he folc âhte,

"burg and beágas. Beót eal wið þe

"sunu Beánstânes sôðe gelæste.

"Þonne wêne ic tô þe wyrsan geþinges,

"þeáh þu heaðo-ræsa gehwær dohte,

"grimre gûðe, gif þu Grendles dearst

"niht-longne fyrst neán bîdan!"

Beówulf maðelode, bearn Ecgþeówes:

"Hwät þu worn fela, wine mîn Ûnferð,

"beóre druncen ymb Brecan spræce,

"sägdest from his sîðe! Sôð ic talige,

"þät ic mere-strengo mâran âhte,

"earfeðo on ýðum, þonne ænig ôðer man.

"Wit þät gecwædon cniht-wesende

"and gebeótedon (wæron begen þâ git

"on geogoð-feore) þät wit on gâr-secg ût

"aldrum nêðdon; and þät geäfndon swâ.

"Häfdon swurd nacod, þâ wit on sund reón,

"heard on handa, wit unc wið hron-fixas

"werian þôhton. Nô he wiht fram me

"flôd-ýðum feor fleótan meahte,

"hraðor on holme, nô ic fram him wolde.

"Þâ wit ätsomne on sæ wæron

"fîf nihta fyrst, ôð þät unc flôd tôdrâf,

"wado weallende, wedera cealdost,

"nîpende niht and norðan wind

"heaðo-grim andhwearf; hreó wæron ýða,

"Wäs mere-fixa môd onhrêred:

"þær me wið lâðum lîc-syrce mîn,

"heard hond-locen, helpe gefremede;

"beado-hrägl broden on breóstum läg,

"golde gegyrwed. Me tô grunde teáh

"fâh feónd-scaða, fäste häfde

"grim on grâpe: hwäðre me gyfeðe wearð,

"þät ic aglæcan orde geræhte,

"hilde-bille; heaðo-ræs fornam

"mihtig mere-deór þurh mîne hand.