XXXII. THE FIRE-DRAKE. THE HOARD.
Nealles mid geweoldum wyrm-horda . . . cräft
sôhte sylfes willum, se þe him sâre gesceôd,
ac for þreá-nêdlan þeów nât-hwylces
häleða bearna hete-swengeas fleáh,
for ofer-þearfe and þær inne fealh
secg syn-bysig. Sôna in þâ tîde
þät . . . . . þam gyste . . . . br . g . stôd,
hwäðre earm-sceapen . . . . . . .
. . ð . . . sceapen o . . . . i r . . e se fæs begeat,
sinc-fät geseah: þær wäs swylcra fela
in þam eorð-scräfe ær-gestreóna,
swâ hy on geâr-dagum gumena nât-hwylc
eormen-lâfe äðelan cynnes
deóre mâðmas. Ealle hie deáð fornam
leóda duguðe, se þær lengest hwearf,
weard wine-geômor wîscte þäs yldan,
þät he lytel fäc long-gestreóna
wunode on wonge wäter-ýðum neáh,
niwe be nässe nearo-cräftum fäst:
þær on innan bär eorl-gestreóna
fättan goldes, feá worda cwäð:
"Heald þu nu, hruse, nu häleð ne môston,
"eorla æhte. Hwät! hit ær on þe
"gôde begeâton; gûð-deáð fornam,
"feorh-bealo frêcne fyra gehwylcne,
"leóda mînra, þâra þe þis lîf ofgeaf,
"gesâwon sele-dreám. Nâh hwâ sweord wege
"drync-fät deóre: duguð ellor scôc.
"Sceal se hearda helm hyrsted golde
"fätum befeallen: feormiend swefað,
"þâ þe beado-grîman býwan sceoldon,
"ge swylce seó here-pâd, sió ät hilde gebâd
"ofer borda gebräc bite îrena,
"brosnað äfter beorne. Ne mäg byrnan hring
"häleðum be healfe; näs hearpan wyn,
"gomen gleó-beámes, ne gôd hafoc
"geond säl swingeð, ne se swifta mearh
"burh-stede beáteð. Bealo-cwealm hafað
"fela feorh-cynna feorr onsended!"
ân äfter eallum unblîðe hweóp,
däges and nihtes, ôð þät deáðes wylm
hrân ät heortan. Hord-wynne fond
eald uht-sceaða opene standan,
nacod nîð-draca, nihtes fleógeð
fýre befangen; hyne fold-bûend
wîde gesâwon. He gewunian sceall
hlâw under hrusan, þær he hæðen gold
warað wintrum frôd; ne byð him wihte þê sêl.
Swâ se þeód-sceaða þreó hund wintra
heóld on hrusan hord-ärna sum
eácen-cräftig, ôð þät hyne ân âbealh
hlâford sînne. Þâ wäs hord râsod,
onboren beága hord, bêne getîðad
feá-sceaftum men. Freá sceáwode
fira fyrn-geweorc forman sîðe.
Þâ se wyrm onwôc, wrôht wäs geniwad;
stonc þâ äfter stâne, stearc-heort onfand
feóndes fôt-lâst; he tô forð gestôp,
dyrnan cräfte, dracan heáfde neáh.
weán and wräc-sîð, se þe waldendes
hyldo gehealdeð. Hord-weard sôhte
georne äfter grunde, wolde guman findan,
þone þe him on sweofote sâre geteóde:
hât and hreóh-môd hlæw oft ymbe hwearf,
ealne ûtan-weardne; ne þær ænig mon
wäs on þære wêstenne. Hwäðre hilde gefeh,
beado-weorces: hwîlum on beorh äthwearf,
sinc-fät sôhte; he þät sôna onfand,
þät häfde gumena sum goldes gefandod
heáh-gestreóna. Hord-weard onbâd
wäs þâ gebolgen beorges hyrde,
drinc-fät dýre. Þâ wäs däg sceacen
wyrme on willan, nô on wealle leng
fýre gefýsed. Wäs se fruma egeslîc
leódum on lande, swâ hyt lungre wearð