XIV
He’s ta’en her by the milk-white hand,
And by the grass-green sleeve;
He’s mounted her high behind himsel’,
At her kin he’s spier’d[542] nae leave.
He’s ta’en her by the milk-white hand,
And by the grass-green sleeve;
He’s mounted her high behind himsel’,
At her kin he’s spier’d[542] nae leave.