[ heafo] (B 2478) nap. of [hæf].

heafoc = [hafoc]

[ hēafod] n. gs. hēafdes ‘head,’ Æ, JnR, VPs. hēafdes ðolian to forfeit life: top, OET: source, origin: chief, leader, CP, Chr: capital (city), AO.

[ hēafodæcer] (afu) m. chief field, WW 14719.

[ hēafodǣdre] f. cephalic vein, Lcd 95b.

[ hēafodbān] n. skull, Lcd.

[ hēafodbēag] m. crown, Bo 11223.

[ hēafodbend] m. diadem, crown: head-bond, fetter about the head, Æ.

[ hēafodbeorg] f. helmet, B 1030.

[ hēafodbeorht] with a splendid, shining head, Rd 202.