Dame Heurodis, his [lef] liif,
Slepe vnder an ympe-tre:
Bi her cloþes he knewe þat it was he.
And when he hadde bihold þis meruails alle,
He went into þe kinges halle. 410
Þan seiȝe he þer a semly siȝt,
A tabernacle blisseful and briȝt,
Þerin her maister king sete,
And her quen fair and swete.
Her crounes, her cloþes, schine so briȝt, 415