Bot Arthure wolde not ete til al were serued,
He watȝ so Ioly of his Ioyfnes, & sum-quat child gered,
His lif liked hym lyȝt, he louied þe lasse
Auþer to lenge lye, or to longe sitte,
So bi-sied him his ȝonge blod & his brayn wylde;
& also anoþer maner meued him eke,
Þat he þurȝ nobelay had nomen, ho wolde neuer ete
Vpon such a dere day, er hym deuised were
Of sum auenturus þyng an vncouþe tale,
Of sum mayn meruayle, þat he myȝt trawe,