Sal i neuere freman be.
Þou shalt me, louerd, fre maken,
For i shal yemen þe, and waken;
Þoru þe wile i fredom haue:”
[Fol. 207b, col. 1.]
Þo was haueloc a bliþe knaue.
Havelok is glad, and asks for bread.
He sat him up, and crauede bred.
And seide, “ich am [wel] ney ded,
Hwat for hunger, wat for bondes