XXX. BEÓWULF'S STORY OF THE SLAYINGS.
"Mäg þäs þonne ofþyncan þeóden Heaðobeardna
"þonne he mid fæmnan on flett gæð,
"dryht-bearn Dena duguða biwenede:
"heard and hring-mæl, Heaðobeardna gestreón,
"þenden hie þâm wæpnum wealdan môston,
"ôð þät hie forlæddan tô þam lind-plegan
"swæse gesîðas ond hyra sylfra feorh.
"Þonne cwið ät beóre, se þe beáh gesyhð,
"eald äsc-wîga, se þe eall geman
"gâr-cwealm gumena (him bið grim sefa),
"onginneð geômor-môd geongne cempan
"þurh hreðra gehygd higes cunnian,
"wîg-bealu weccean and þät word âcwyð:
"'Meaht þu, mîn wine, mêce gecnâwan,
"'þone þin fäder tô gefeohte bär
"'under here-grîman hindeman sîðe,
"'dýre îren, þær hyne Dene slôgon,
"'weóldon wäl-stôwe, syððan wiðer-gyld läg,
"'äfter häleða hryre, hwate Scyldungas?
"'Nu her þâra banena byre nât-hwylces,
"'frätwum hrêmig on flet gæð,
"'morðres gylpeð and þone mâððum byreð,
"'þone þe þu mid rihte rædan sceoldest!'"
"Manað swâ and myndgað mæla gehwylce
"sârum wordum, ôð þät sæl cymeð,
"þät se fæmnan þegn fore fäder dædum
"äfter billes bite blôd-fâg swefeð,
"ealdres scyldig; him se ôðer þonan
"losað lifigende, con him land geare.
"Þonne bióð brocene on bâ healfe
"âð-sweord eorla; syððan Ingelde
"weallað wäl-nîðas and him wîf-lufan
"äfter cear-wälmum côlran weorðað.
"Þý ic Heaðobeardna hyldo ne telge,
"dryht-sibbe dæl Denum unfæcne,
"freónd-scipe fästne. Ic sceal forð sprecan
"gen ymbe Grendel, þät þu geare cunne,
"sinces brytta, tô hwan syððan wearð
"hond-ræs häleða. Syððan heofones gim
"glâd ofer grundas, gäst yrre cwom,
"eatol æfen-grom, ûser neósan,
"þær we gesunde säl weardodon;
"þær wäs Hondsció hild onsæge,
"feorh-bealu fægum, he fyrmest läg,
"gyrded cempa; him Grendel wearð,
"mærum magu-þegne tô mûð-bonan,
"leófes mannes lîc eall forswealg.
"Nô þý ær ût þâ gen îdel-hende
"bona blôdig-tôð bealewa gemyndig,
"of þam gold-sele gongan wolde,
"ac he mägnes rôf mîn costode,
"grâpode gearo-folm. Glôf hangode
"sîd and syllîc searo-bendum fäst,
"sió wäs orþoncum eall gegyrwed
"deófles cräftum and dracan fellum:
"he mec þær on innan unsynnigne,
"manigra sumne: hyt ne mihte swâ,
"syððan ic on yrre upp-riht âstôd.
"Tô lang ys tô reccenne, hû ic þam leód-sceaðan
"yfla gehwylces ond-leán forgeald;
"þær ic, þeóden mîn, þîne leóde
"weorðode weorcum. He on weg losade,
"hwäðre him sió swîðre swaðe weardade
"hand on Hiorte and he heán þonan,
"môdes geômor mere-grund gefeóll.
"Me þone wäl-ræs wine Scildunga
"manegum mâðmum, syððan mergen com
"and we tô symble geseten häfdon.
"Þær wäs gidd and gleó; gomela Scilding
"fela fricgende feorran rehte;
"hwîlum hilde-deór hearpan wynne,
"gomen-wudu grêtte; hwîlum gyd âwräc
"sôð and sârlîc; hwîlum syllîc spell
"rehte äfter rihte rûm-heort cyning.
"Hwîlum eft ongan eldo gebunden,
"gomel gûð-wîga gioguðe cwîðan
"hilde-strengo; hreðer inne weóll,
"þonne he wintrum frôd worn gemunde.
"Swâ we þær inne andlangne däg
"nióde nâman, ôð þät niht becwom
"ôðer tô yldum. Þâ wäs eft hraðe
"gearo gyrn-wräce Grendeles môdor,
"sîðode sorh-full; sunu deáð fornam,
"hyre bearn gewräc, beorn âcwealde
"frôdan fyrn-witan, feorh ûðgenge;
"nôðer hy hine ne môston, syððan mergen cwom,
"bronde forbärnan, ne on bæl hladan
"leófne mannan: hió þät lîc ätbär
"feóndes fäðmum under firgen-streám.
"Þät wäs Hrôðgâre hreówa tornost
"þâra þe leód-fruman lange begeâte;
"healsode hreóh-môd, þät ic on holma geþring
"eorl-scipe efnde, ealdre genêðde,
"mærðo fremede: he me mêde gehêt.
"Ic þâ þäs wälmes, þe is wîde cûð,
"grimne gryrelîcne grund-hyrde fond.
"Þær unc hwîle wäs hand gemæne;
"holm heolfre weóll and ic heáfde becearf
"in þam grund-sele Grendeles môdor
"feorh ôðferede; näs ic fæge þâ gyt,
"ac me eorla hleó eft gesealde