XII.

The hunters cheer on the hounds,

Sone þay calle of a quest in aker syde,

Þe hunt re-hayted þe hounde3, þat hit fyrst mynged,

Wylde worde3 hym warp wyth a wrast noyce;

Þe hownde3 þat hit herde, hastid þider swyþe,

& fellen as fast to þe fuyt, fourty at ones;

Þenne such a glauerande glam of gedered rachche3

Ros, þat þe rochere3 rungen aboute;

Huntere3 hem hardened with horne & wyth muthe.

Þen al in a semblé sweyed to-geder,

Bitwene a flosche in þat fryth, & a foo cragge;

In a knot, bi a clyffe, at þe kerre syde,

Þer as þe rogh rocher vn-rydely wat3 fallen,

[Þay] ferden to þe fyndyng, & freke3 hem after;

Þay vmbe-kesten þe knarre & þe knot boþe.

Wy3e3, whyl þay wysten wel wyt inne hem hit were,

Þe best þat þer breued wat3 wyth þe blod hounde3.

Þenne þay beten on þe buske3, & bede hym vp ryse,

& he vnsoundyly out so3t segge3 ouer-þwert,

On þe sellokest swyn swenged out þere,

Long sythen for1 þe sounder þat wi3t for-olde,

For he wat3 b[este &] bor alþer grattest,

[And eue]re quen he gronyed, þenne greued mony,

For [þre a]t þe fyrst þrast he þry3t to þe erþe,

& [sped hym] forth good sped, boute spyt more,

[Ande þay] halowed hyghe ful hy3e & hay! hay! cryed

Haden horne3 to mouþe heterly rechated;

Mony wat3 þe myry mouthe of men & of hounde3,

Þat buskke3 after þis bor, with bost & wyth noyse,

To quelle;

Ful oft he byde3 þe baye,

& mayme3 þe mute Inn-melle,

He hurte3 of þe hounde3, & þay

Ful 3omerly 3aule & 3elle.

1 fro (?).