Schaffet, was er doch nie darf seh’n;
Er, der Räuber und Mörder genannt,
Schirmet und wachet all Jahr im Land, —
Weiter eilt dann der Flüchtige,
Harrt auf die Zeit, die richtige.
Han, som skjaeldtes for vond og vred,
lever for det, han ej faar se;
han, som skjaeldtes for Morder, han
skjaermer og tor hvert Aar vort Land, —
gjemmer sig saa i Fjaeldene,