O Guder, Guder! skal jeg taale dette?
Bru:
Ja, meer. Brum saa dette stolte Hierte brister;
Gak, viis den Hæftighed for Eders Trælle,
og faa dem til at skielve. Skal jeg vige,
og føie Eder? Skal jeg staae og bøie
mig under Eders Luners Arrighed?
Ved Guderne, I skal nedsvælge selv
al Eders Galdes Gift, om end I brast;
thi fra i dag af bruger jeg Jer kun
til Moerskab, ja til latter naar I vredes.
And Lassen has:
Cas:
Tirr mig ei mer; jeg kunde glemme mig.
Tænk paa dit eget Vel, frist mig ei længer.
Bru:
Bort, svage Mand!
Cas:
Er dette muligt?