[Footnote 124: For further proof of this, see pp. 81 ff.]

[Footnote 125: See p. 11.]

[Footnote 126: In the foregoing no implication is intended as to the identity of the story of Beowulf's fight with Grendel and Saxo's story of Bjarki's slaying the bear. The result, however, of the discussion is to establish the priority of Saxo's story to that in the Hrólfssaga; hence, an attempt to identify Bjarki's exploit with Beowulf's exploit must consist principally in an attempt to identify the Grendel story with Saxo's version of the corresponding story told about Bjarki.]

[Footnote 127: I, pp. 175-78.]

[Footnote 128: "Det ældste vidnesbyrd om sagnet bar vi i den såkaldte Vọluspá in skamma; det hedder her: 'eru vọlur allar frá Viðolfi.' Denne troldkvindernes stamfader er identisk med troldmanden Vit[h]olphus i Sakses norske saga; og når vi ser, hvorledes digtets troldmandsremser nævner kendte sagnfigurer—Heiðr i Voluspå; Hrossþjófr i Sakses norske Baldersagn—, tör vi også i Viðolfr se hentydning til en bestemt digtning, i.e., til dette norske Skjoldungsagn. Desværre kendes digtets alder ikke videre nöje; det er efterhedensk og er digtet som et tillæg til Voluspå, sikkert efter at dette digt var blevet udvidet med dværgremserne. (F. Jónsson, Oldn. lit. hist., I, 204, gör det til islandsk og sætter det til 2. halvdel af 12te årh.)."—Olrik's note.]

[Footnote 129: See pp. 9, 15, 24.]

[Footnote 130: St. Sag. Eng., pp. 120-21.]

[Footnote 131: See R. Imelmann's edition, pp. 45 ff.]

[Footnote 132: "Hroarr-Helgi. Frodas, der Florencius gegenübersteht und Waldeus zu beseitigen sucht, hat zwar als Usurpator in einem ganzen Typus seine Verwandten, aber eine in formeller Hinsicht auffallende in der nordischen Sage von Hroarr und Helgi. Hier stellt Froði zwei Neffen nach, die aber durch ihren Erzieher in Sicherheit gebracht werden. Sie rächen sich später an dem Usurpator in seiner Halle. Bei seinen Nachstellungen lässt Froði sich täuschen. Für diese Züge bietet der Waldeus eine genaue parallele (S. 45-60). Seine Vorlage konnte die Sage kennen, da sie in England entstanden und beliebt war; und ihre Benutzung müsste angenommen werden, sobald man die Namensgleichheit Froði—Froda (Frode) für nicht zufällig hält. Der Name Froði scheint in England sonst zu fehlen; er steht nicht bei Björkman."—Hist. Reg. Wald., Introd., p. 52.]

[Footnote 133: St. Sag. Eng., pp. 103 ff.]