For the benefit of those who can read Danish, we will give in the original the last ten stanzas of the latter poem of Oehlenschlæger, beginning with the spinning of Sif’s hair:
Nu kom med Guldet en Dværgeflok
Og gave det til Dværginden;
Hun satte, som Hör, det paa sin Rok,
Hvis Hjul hensused for Vinden.
Og spandt og spandt, mens Guldtraaden randt
Til Haar for den deilige Dise;
Hun snurred og sang, ved Kildernes Klang,
En underlig Spindevise:
Gudinden i Vaar skal bære sit Haar