Skib paa Skib Ligsnekken fulgte
Som en Konges Jordefærd,
Og den Drot, hvem Kisten dulgte,
Var vel saadan Hyldning værd.
Rundtom Vaagen, graadkvalt, stille
Trængtes Folket, Rad bag Rad,
Alle de ham fölge vilde
Sidste Gang i Födestad.
Der, i Ly af Barndomsfjelde.
Hviler nu hans ædle Stöv,
Birk og Hæg fortroligt hælde
Sig mod Graven med sit Löv.
Trosten synger södt derover
Hver en Vaar sin Morgenbön—
Han, som blidt derunder sover,
Var en ægte Norges Sön.
Derfra vil hans Eftermæle
Naa til fjerne Tiders Gang,
Vække mange Kunstnersjæle
Til at fölge ham i Sang.
Norges Folk! Giv dette Minde
Og de ydre Formers Vægt!
Lad hans skjönne Billed finde
Vei til senest Efterslægt!
TIL OLE BULL.
[Sung at the Funeral Service.]
JOHN LUND.
Du godt har holdt Ord, talt Norriges Sag
Og baaret dets Ry viden Lande;
Du löftet har höit dit Fædrelands Flag
Rundt om paa de fjerneste Strande.
Ja Fyrster og Folk sin Hyldning har bragt
Din blöde og malmstærke Bue;
Et Scepter den blev, som Storme har lagt,
Og tændt har Begeistringens Lue.