Et herligt höit Haleluja
var Sigurds Fart til Jorsala.
I haarde Birkebeengeled
jeg fantaserte Noder ned.
Ved Fimbureid hvor löd de vildt!
Paa Hvitingsö hvor fredsomt mildt!
Ved Holmengraa din Guerriera,
i Nidaros din Preghiera.
Se Hakon i bans Kongesal!
Hvor majestætiskt et Final!
Nu er der visseligen i
min Sjel meer Klögt end Poesi.
Dog flöd endnu i fyrig Stund
en Frihedshymne af min Mund.
Jeg ligner egen Mark, som den
nu ligger der höstblegnet hen.
Som sparsom fattig Pige, lagt
Min Dal har hen sin Höitidsdragt.
Dog vil jeg gjennemlede hver,
om ei en Blomst til Dig der er.